Afholdsvise

   Gm        D               Gm           D
I dette gode afholdshjem, er aftnens emne givet.
  Gm           Cm/Eb           Gm/D   D7    Gm
I afsky samles vi med dem, der går og nyder livet,
    D          Gm          D    D7      Gm  D
som ikke evigt er besat af høje fremtidsplaner,
    Gm      D                   Gm Cm     Gm D7    Gm
men stundom ta´r sig fri en nat og færdes på vul - kaner.


En afholdsmand skal kendes på sin ansvarstunge mine
det adelstegn kan ikke stå for øl og snaps og vine.
Du dummer dig med sang og spræl og ter dig som en abe, 
og al din glæde for dig selv, kan du for stedse tabe.

Thi folk, som drikker øl og sjus, får glæden til at flamme.
De morer sig og drikker dus, endskønt de sku´ sig skamme.
De lægger arm om kvindens liv, til hvem de ej er viet,
og piger føjer sig som siv – oh, afsky drikkeriet.

Ja, afholdsmand, oh vær på vagt, at dyden ej du mister,
den slemme frugt ved vinens magt bli´r dejlig, så den frister.
For den, der dybt i glasset ser, bli´r alle kvinder sød´re
og drikker du en smule mer´, så bli´r de let til mødre.

På bunden af dit drikkeglas bor alkoholens djævel.
Gør ej ham med dit ”haps!” tilpas, du er da ingen fæ vel?
den djævel, lad os pudse den. Oh vogt jer kære venner,
at ej som antabussemænd en skønne dag I ender.