Det var en aften silde

    G
Det var en aften silde
     G
mens månen skinned klar,
   G                   D7
en smådreng sad så stille 
  D7            G
i båden hos sin far.
   G               
En smådreng sad så stille 
  D7            G
i båden hos sin far.


Da hørte han en stemme:
”Kom hid til mig, du små,
/:her har jeg i mit gemme
de stjerner gyldenblå.:/

Og dem vil jeg dig give,
når du vil gå til mig.
/:og stedse hos mig blive
her i mit himmerig. :/

”Hør fader, hvad hun synger,
ser du den pigelil?
/:”Sid stille, båden gynger,
lad synge hvo, som vil! :/

Og stemmen sang: ”Du kære,
du lille dreng, kom hid,
/:her er så godt at være,
her skinner månen blid. :/

Med månen skal du trille,
og de små stjerner med,
/:Kom, hører du, du lille,
kom, ellers blir jeg vred! :/

”Hør, fader, hvad hun siger,
Nu vil hun tage mig!”
/:”Sid stille, bølgen stiger,
Og hold dig fast til mig! :/

Det var ved midnatstide,
Da månen skinned klar,
/:Den smådreng monne glide
Af båden for sin far. :/

På stranden moder vented
forgæves på sin søn,
/:som havets datter hented
til bølgens dyb i løn:/

Hans søskende så båden;
men far kom ene hjem,
/:kom sidst af fiskerflåden,
og sorg omhylled dem:/

Ti dage efter vugged
et lig mod grønne eng,
/:den moder sorgfuldt sukked:
”Det er min stakkes dreng. :/