Aksel Ømand

    F     Bb      F
Der var engang en sømand
    F    Bb      F
Med luen kækt på svaj,
     C7             F
Hans navn var Aksel Ømand,
    G7      G7    C7
han ha´d en blå kavaj.
  F         Bb     F
I kærlighed rigt begavet,
     F       Bb     F
hans elsked´ hedder Maj,
        C7          F
han har været en forlovet
    C7           F
med en som var malaj.
   F                 C7
På himlen stjernerne står,
   C7             F
på havet skuderne går,
    F          Bb        F
barometret det falder og sejlene slår.
 
  F           C7       F
På Atlanten er bølgerne blå.


Når Aksel fra Manchester
kom hjem til hjemmets kaj,
han hende bød på fester,
på vin og æblepie.
Hun i hans blik sig spejled´
han troskab svor i maj.
I juni bort han sejled´
direkte til Shanghai.
På himlen . . . . 

En anden tøs fik hånden 
og vin og æblepie,
men sørgende på stranden,
står nu hans kære Maj.
Fra kinden tåren ruller,
ak, Ømands falske praj.
Hun går sig snart og putter
i vandet fra en kaj.
På himlen . . . .

Han for fra barn til mage
en dag til Paraguay,
men han kom ej tilbage
han slugtes af en haj.
Sådan går det hver en sømand,
alt med en blå kavaj,
der er så falsk som Ømand
var mod sin elskede Maj.
På himlen . . . .