Cigaren

Skillingsvise fra 1915, tekstbearbejdet af Uffe Hansen




         F            F              C
Jeg skal synge Dem en meget sørg´lig vise,
        C            C           F
(jeg på lager såmænd mange flere har!)
      F       F                   Bb
Denne her den handler nu om lille Lise,
        F              C7         F
Der gik hen og røg sin kærestes cigar.

Se, en aften vandred´ Lars og Lise sammen,
Det var nemlig jo med Lars, hun kærest´ var.
Og de havde det sådan i fryd og gammen,
Og så havde Lars en meget stor cigar.

De gik rundt i lunden, der lå tæt ved byen,
Ved den lille sø, de så sig i dens glar.
Derpå stod de lidt og kigged´ op på skyen,
Og så er det, Lars vil ryge sin cigar.

Men da Lise ser, at Lars han ta´r  cigaren
Frem af futteralet, hvor den ellers var,
Siger Lise - overgiven som et barn:
Må jeg ikke ta´ et sug på din cigar?

Jeg må tilstå her, at Lars han blev lidt mærk´lig,
For endskønt at han til Lise elskov bar,
Stod han dog så trist i hu, det gjord´ han værk´lig,
For han var så øm, hvad angik den cigar.

Men omsider blev han ligegodt besejret,
Og han gav den så til hende, som den var.
Lille Lise skyndte sig at trække vejret -
Og så gav hun sig i lag med hans cigar.

Længe Lise stod og røg gevaldigt på den,
For hun syntes, at det no´et så dejligty var.
End´lig gav hun slip - men da så Lars han så den,
Syn´s han ikke, at den ligned´ en cigar.

For den var jo rigt´nok blevet noget lille,
Lars forsigtigt og bedrøvet på den ta´r,
Og til sidst så sagde han så mærk´ligt stille:
Mon jeg eg´ntlig mer´ ka´ bruge den cigar?

Lars han har nu slået op med lille Lise,
Han med pi´r i lunden aldrig mere ta´r.
Moralen bliver så i denne hersens vise.
Den - at du skal passe godt på din cigar.