Constance

D                 A
Mo´ren pimpede og fa´ren drak,
    D       A      D   G
alt gik ved fælles kræfter.
D               A  
Husbeboerne var noget rak 
   D        A      D
og hjemmene var derefter.
Em      D      A
Dag for dag Constance gik
       Em       D       A
blandt smuds og druk og banden.
D            Hm
Al den glæde barnet fik
    D   A    Hm  A
var lirekassemanden.
D             D 
Dans og polka for Constance
A               D
stod som livets dejlighed,
D              D
og hun gav sig til at danse,
A                  D
bare hun så sig en lejlighed.


Trods alt det så voksed pigen op,
blev sytten år og dejlig,
havde netop denne mund og krop,
som livet slår sin negl i.
Og før vinteren svandt bort,
Constance sig en ven fik,
hendes hjerte kom til kort
med urtekræm´rens Henrik.
Færdig, færdig var Constance
når hun smukke Henrik så,
hun så sol og stjerner danse
i hans øjne de mørkeblå.

Hej sa! Høj-sa! da halløj og tramp,
Nu danser de i ”Fuglen”,
sveden rinder under tryk og damp,
nu er der slav i bulen!
Arm i arm og barm ved barm
går pigebørn og svende.
Al den glæde og alarm,
den får vist aldrig ende!
”Henrik!” hvisker ømt Constance,
mens hun hopper i vrimmelen,
”Vi vil danse, danse, danse
danse lige ind i himmelen!”

Enden blev på denne sus og dus,
at Henrik stjal af kassen,
nu var det bare om at skaffe krus
og skaffe dem gelassen.
Pint af angst og sorg og kval
Constance ´nytted sjansen,
hun fra en veninde stjal
en aften under dansen.
Nå så napped´ de Constance,
loven er streng og ideal.
Pigebarnet måtte danse
ind i en anden dansesal.

Hej-sa hop-sa i den store sal!
Nu danser de derinde!
Udenfor står i et pjalted sjal
en sølle fattig kvinde.
Nu har livet rigt´nok 
sig hårdt nok for Constance,
nu har hun forstået at,
man kan ej altid danse.
Men den smukke Henrik danser 
inde i salen hop-sa-sa!
med tre-fire små constancer
Skidt! Der´ jo nok, hvor hun kom fra!