Da jeg var pige

(fra "Et enfoldigt pigebarn" fra 1853)


    G             D7
Ja, nu tør man jo sige
   D7           G
og gøre næsten, hvad man vil,
    G                D7
men den gang jeg var pige,
    D7           G
gik det ej sådan til.
   G                 C
Da var man streng og ærbar - 
D7     G
åh, så ærbar!
   G        D7
Og pigerne især bar
    D7          G
sig ikke ad som nu.

Så snart de skulle svare
en herre, slog de øjet ned
og rødmede, når bare
man nævnte kærlighed.
Og "bryllup" og deslige ....
ja - - - deslige!
var ord, som ingen pige
på tyve år forstod.

Den gang var aldrig talen
om eget valg, før mor og far
bestemte hr. Gemalen,
og så var sagen klar.
Så snart de foreslog ham,
 -  foreslog ham  -
så nejed´ de og tog ham
og takkede dertil.

Men nu er børn rebelske,
besatte af den slemme ånd,
de vover at forelske
sig rent på egen hånd.
Nej fy - da må man sige,
rent ud sige . . .
Den gang, da jeg var pige,
da var der piger til.