Den tog Iversen med, da han gik (1920)

  D          A7      D        A7
Besøg af hr. Iversen ofte jeg får.
       D           A7       A
Han er virk'lig en herre af rang.
       D       A7          D        A7
Han en aften beundred' mit rødbrune hår,
       E7          E7         A7
og han kyssed' mig gang efter gang.
      G          G             D           D
Dagen efter sa'e stuepig'n, et halvgammelt nøk,
       E7         E7     A7
da jeg bad om min røde paryk:
        D       D           A7
Den tog Iversen med, da han gik.
        A7                D
Ja, for Iversen han er en strik.
       D          D          A7
Da der slet ingen stod ham i vejen,
       A7         A7       D
ja, så blev altså enden på legen,
       D      D           G      G
at min røde paryk med den blå elastik
        A7      A7         D
den tog Iversen med da han gik.


Min fætter Johan kommer ofte til mig.
Han er yndig skønt lidt af en flab.
Men pluds'lig i går viste Iversen sig,
og jeg gemte Johan i et skab.
Mit skab, som var gammelt og rædselsfuldt holdt,
og som vi skulle se og få solgt,
det tog Iversen med, da han gik.
Ja, for Iversen han er en strik.
Da der slet ingen stod ham i vejen,
ja så blev altså enden på legen,
at skabet med fyren, på hvem jeg har kig,
det tog Iversen med, da han gik.

En gang blev han dårlig, han tabte sit vejr,
og den var jo gruelig gal.
Så blev han lagt ind der, hvor nonnerne er
på Sct. Josefs det ny hospital.
Blandt nonnerne, som gik og plejede ham,
var der to ganske søde små lam.
Dem tog Iversen med da han gik.
Ja, for Iversen han er en strik.
Da der slet ingen stod ham i vejen,
ja så blev altså enden på legen,
at de gravsorte nonner med frygtsomme blik,
dem tog Iversen med, da han gik.


Så fik vi et barn, det var velskabt og sundt,
og vi holdt barnedåb i vort sogn.
Men midt under præd'knen fik Iversen ondt
og skyndte sig hjem i en vogn.
Da barnet sku' døbes af pastor Richar,
så spurgte han, hvor ungen var.
Den tog Iversen med, da han gik.
Ja, for Iversen han er en strik.
Da der slet ingen stod ham i vejen,
ja så blev altså enden på legen,
at ungen, som sku' være døbt Frederik,
den tog Iversen med, da han gik.