Dig og mig

    D       D/F#    G        Em
Dit blik er dyft og sort som Muld
   A7       A/c#   D
og straaler Ild og Varme;
    F#       F#/a#   Bm    A
hvergang jeg ser dig er du fuld
   G  Em D/f# Em/g G#o A7    D
af Pjank og   Spøg og  Schjarme.

En Røme hviler som et Slør
på dine smukke kinder.
Du er saa skjær, saa zart, saa skjør
som ingen andre Kvinder.

Din Barm er rund, din Haand saa rød
dit væsen er affabel,
og du er trivelig og blød
i alt højst komfortabel.

I aftes til din Dør jeg gik.
Du havde den lat smække;
bedrøvet jeg og vide fik.
Du ude var og trække-

frisk luft, men en Buket jeg laa
ved Døren, en på Kassen
med Breve og Aviser paa
hos Brændehandler Madsen.

Saa gik jeg ene om og fros
og diktet til din Ære
en Hømne fuld af Lov og Ros
da kom du med en Hære.

Mit hjerte slog i voldsom Tagt,
min Hals fik tørre Pletter,
indtil Du guskelov fik sagt,
at det var kuns din Fætter.

Jeg aandet atter let og trykt
o, tilgiv at jeg tvivlte.
Mit Sind blev bøjeligt og mykt
og Lykken atter smilte.

---

Min Muse lyder gla sit Kald
at gi dig Navne smukke.
En ædel Vase af Krystal
en a´la Bast, en Krukke.