Efterlysning

    E    F#m      Am        H7
Jeg efterlyser hermed en kvinde,
        Em              H7       E7         A7
som jeg tror, det bli´r temmelig svært at finde.
    D         D+     G      Gm  
Man ser hende aldrig på en gade,
        Hm      D          Do     A6
men hun omtales flittigt i alle blade.
     D       F#m     Am       H7
Jo, aviserne skriver meget om damen:
       Em          H7            E7      A7
Hun er ung, hun er smuk, hun har embedseksamen,
D          D+        G        Gm
fire styks børn plus hunde og katte,
    Hm      D       Do    A7 D
som nok ku´ gør´ os andre matte.

Men ok, der er mer´, hun sagtens kan klare:
At sy alt sit tøj selv, at købe og spare.
Hun steger sin steg med en svær, der kan knase,
og sørger for blomster til hver en vase.
Hun er aldrig fortravlet, men mild og tålmodig – 
Med én hånd ordner hun snavsede bleer,
den anden fremtryller franske souffléer.

Hun er velplejet, smart og ses på de steder,
som ”Se og hør” gerne og ofte betræder,
men samtidig er hun så rar og charmer´nde –
hun ta´r sig af børn i fattigkvarter´ne.
Jeg efterlyser som sagt den kvinde,
og skulle jeg end´lig gå hen og finde
det unikum – levende – midt på en gade.
Så skal hun den onde mig få et par flade.

Så hun ikke lige de første uger
ser ”øndig” ud (mens hun går og luger
og taler kaukasisk som en indfødt),
når jeg har leveret min gang kindrødt!
Det´r ikke, fordi hun er smart i tøjet,
at hun er mig sådan en torn i øjet.
Det´r ikke det, hun er afholdt af alle,
der fylder mig sådan med gift og med galde.

Men hvorfor skal konen partout fot´graferes
og interviewes og kommenteres?
Hun må gerne for mig pudse glorie og sølvskål,
hvis bare det kunne ske i dølgsmål,
for alt, hvad man læser om dette vidunder,
gi´r mig masser af triste, kompleksede stunder.
Er jeg virk´lig så dum og efterlad´ne?
Jeg syn´s, det er dét, de skriver i blad´ne!