En jomfru var kommet

   G          G         D7            G
En jomfru var kommet de fyrre og tyve nær, 
    G           G            D7             G
var blevet lidt ribben, lidt muggen og lidt sær, 
    G         D7
men så med ét tra la la la  
D7            G
så med ét tra la la la
G             D7
så med ét tra la la la
    D7                G
Hun glemt og træk sit vejr. 


Så vandred' hun langsomt ad Jakobsstigen op, 
mens englene spilled' en Tivoli-galop, 
/::men så med ét tra la la la ::/
Hun ga' et ordentlig hop. 

Så stod hun deroppe foran St. Peters port 
og mente sig pletfri, i hvad hun havde gjort, 
/::men så med ét tra la la la ::/ 
så tog St. Peter ordet: 

"Vend om lille dame og løb så stærkt du kan". 
"Hvorfor, lille Peter?", hendes øjne løb i vand. 
/::"Fordi du aldrig tra la la la ::/ 
har kysset nogen mand". 

Så sprang hun da pluds'lig omkring St. Peters hals, 
og englene spilled' Tschaikovskys kyssevals. 
/::Og så fik Peter tra la la la ::/ 
et rigtigt kys med knald. 

Ja, jomfruen kyssed' og kors hvor hun dog sled. 
"Hold op!", skreg St. Peter, 
men hun blev bare ved, 
/::for hun fik smag for tra la la la ::/ 
al Peters herlighed. 

Så derfor jeg råder hver lystig ungersvend: 
Lad aldrig en jomfru uskyldig fare hen.
/::Vis hende din tra la la la ::/
din charme kære ven.