Er det søndag

C  
Er det søndag, 
G7
er det søndag, 
C     G7    C
så er vi så fro.
C           G7 
Efter ugens møje 
G7          C
vi os da fornøje, 
C           G7
nyder glæde med hverandre 
C     G7   C
i den kære kro. 

Musikanten 
rask han gnider 
på sin fiolin. 
Om de smukke piger 
vi os skælmske sniger, 
hvisker til dem snildt i dansen: 
vil du være min? 

Ja gu nok, 
de fleste svarer, 
de vil have en mand. 
Thi hver piges nykke, 
er dog elskovs lykke, 
og den håber de at finde 
bedst ved ægtestand. 

Dog, hver dydig 
pige elsker 
vi vort hele liv. 
Hun kun skaber glæde 
og vil fæste sæde 
i vort hjem og alle dage 
som vor ægteviv. 

Men er samlet 
vi i kroen 
for at nyde lyst, 
værten sig da glæder, 
når vi tungen væder 
brav med brændevin, som skaber 
kækhed i vort bryst. 

Derpå vi på 
bænken sætter 
os ved bordet ned. 
Nu, hr. vært i huset, 
frem med flaske, kruset, 
kortene må ej forglemmes. 
som vi alle ved. 

Slag i bordet, 
slag i bordet 
er en herlig lyd. 
Det må dundre, knage, 
skal vort spil behage; 
der må drikkes, der må kævles, 
skal det have fryd. 

Værten penge 
får i lommen, 
tom kun vores bliver. 
Går vi, mildt han bukker, 
hjem vi går og sukker, 
ønsker pengene tilbage 
tabt i kortspil, svir. 

Men når søndag 
atter kommer, 
da er vi så fro. 
Høres fiolinen, 
straks opklares minen, 
pyntet vi da går til kroen 
og er glade stemt. 

Værten øjnene 
opspiler, 
siger glad: goddav 
Glassene han fylder, 
det vi alle hylder, 
så vi danser, 
og vi ofrer
penge på klørknægt. 

Værten leve! 
kroen vinder 
gæster dag for dag. 
Hver iblandt os finder 
en ret tro veninde, 
i hvem vi til livets ende 
finde kan behag. 

Alting skal jo 
have en ende, 
også denne sang. 
Brødre, mig så kære, 
venskab tro vi være; 
derpå vi en snaps vil drikke, 
hvortil jeg har trang.