Erkendelse

C                F       C
Ak, jeg ved skam alt for godt
C      G    D7    G7
at jeg ikke er så flot
A       Dm      G     C       
som jeg var for år tilbage
A       Dm   G    C
dengang i de unge dage
C       C     F      C
med min kondi er det småt
F      C      G7     C
og mit hår er blevet gråt.

Gigten, ak den plager mig
tornefuld det er min vej
jeg kan dårligt bøje armen
jeg har også ondt i tarmen
lufte tør jeg ikke mer,
jeg ved aldrig, hvad der sker.

Kalk, det har jeg overalt
mest for oven - kort fortalt
jeg vil ikke overdrive
men man siger, jeg kan skrive
på en tavle - uden kridt
med en finger - ganske frit.

Som et slidt bornholmerur,
hjertet slår i langsom dur
hudens farve bliver gusten
og jeg mister hurtigt pusten
når jeg dyrker kondisport
så nu spiller jeg kun kort.

Knyster har jeg på min tå
jeg kan næsten ikke gå
ørerne mig også driller
se - det kan jeg kun med briller
men jeg har endnu mig hår
selvom det er hvidt i år.

Sagt imellem venner her
har jeg ingen tænder mer´
dem i ser - de flotte hvide
stammer ej fra ungdomstide
men om natten deres plads
er på bordet i et glas.

Huske kan jeg ikke mer´ 
når jeg på en pige ser,
mine øjne endnu tindrer
men hvorfor jeg ej erindrer
det var vistnok noget slemt,
men som sagt - det har jeg glemt.

Tidligt må jeg gå til ro,
men jeg vågner klokken to
for da ved jeg at tilvisse
jeg må op og ud at tisse,
derfor blir jeg træt og sur
når jeg ej får middagslur.

Af skavanker har jet fler,
men nu vil jeg ikke mer,
jeg vil helre bede alle
om et glas med mig at knalde
håbe på en morsom dag
i et godt og festligt lag.