Eva var så vidt jeg ved

C          C        
Eva var så vidt jeg ved
F             C
ret en listig taske.
G7            C
Det er hendes skyld, vi må
Am    D7     G
her i synden traske.
C                F
Skønt hun vidst, det var galt, 
    G7       C
fik hun Adam overtalt
C7            F
til at ta´ et ævle,
G7             C
derfor blev vi dævle.


Slangen hang i træets top,
tænkte på skandale.
Så den kvinde, ren og skær,
logred´ med sin hale.
Råbte efter hende: "Pst" -
Eva! Ser du ævlet hist.
Tør du pille ve´et.
Tør du la´ mig se´et.

Eva svared´ fluks på stand:
"Jeg er ikke bange."
Rask hun rækker hånden frem
ævelet at fange.
Rutsch, der rev hun ævlet a´.
Adam sagde: "Nå-da-da,
put det i din lomme,
jeg ser Vor Herre komme."

Eva svared´: "Spis min ven" -
Adam var beleven.
Han sa´: "Après vous, Madame,
De har ned det reven."
Eva rask af ævlet bed,
resten ned i Adam gled,
og fra rene engle
bleve de til bengle.

Men se, sagen var nu den -
de fik mavepine.
Slangen, deres falske ven,
ga´ sig til at grine.
Ind i haven foer de fluks,
blade rev de af en bux,
hvoraf hun bælter laver
til sin og Adams maver.

Herren hen imod dem sprang:
"I har ondt i maven -
ævlet har i ådt, som hang
hist på træ´t i haven.
Jeg ka´ ikke ha´ jer mer,
I kan gå til Lucifer.
Jeg kan ej engle have,
som har dårlig mave."