Eventyrsky

    C      C      G7      G7     F      C      C/g     G7   
Jeg ligger ret på ryggen, på min plænes grønne ply  -  ys, 
   F       F   C      C    C/g G7 G7
og ser den blåeste af alle him -  le  
     F    F    C      C       F     G7    G7
mens æbletræet sender mig sit hvide forårsdrys
   C     G7    F    C        C/g  G7 C   
og lette skyer er begyndt at vrim -  le.


Derude i det fjerne rejser sig et prægtigt slot,
med slanke spir og stolte gyldne kubler,
en yndig pige kommer, man kan se hun har det godt,
men står trods alt en lille stund og grubler.

Men nu forsvinder slottet, en karét er nu kørt frem
med hvide heste og med kusk på bukken, 
han åbner døren, smiler, pigen skal nok køres hjem 
vemodigt  tar' han tømmen med en sukken.

Nu sker der noget, hestene er pludselig spændt fra,
kareten står der uden kusk og pige;
Jeg havde troet at den sag var soleklar, 
hvad pokker skal nu den forandring sige.

Ja nu forsvinder lyset, det er sikkert blevet nat,
et siksak lyn sig flot på himlen tegner,
jeg må ha' blundet, rejser mig der går min sorte kat,
jeg tar min trøje, løber ind. Det regner!