Festsang 1

F         F          Bb/f        F
Sikken en verden med splid og ballade
C7/e      F            C7        F
alt er jo snart blevet mistro og had.
F            F          Bb/f      F
Tænk lidt på det, nu vi sidder så glade
C7/e      F            C7      F
og godt i gang med den dejlige mad.
F         Dm     Gm        C
Livet har stadig masser af charme,
F       Dm      Gm        C
blot du ta´r og siger med varme.
F           F        Bb/f     F
Hen til din nabo med udbredte arme:
C7/e         F           C7          F
"Dig kan jeg li´ , du er min tirsdagsven".


Sådan en tiltale bør du benytte,
så vil du vinde af venner en flok.
Hvis blot vi alle til den ville lytte,
tror jeg ej verden var gået amok.
Snakken går, No´en hvisker og fisker
andre spår og enkelte smisker,
men jeg vil juble, hvis du bare hvisker:
"Dig kan jeg li´ , du er min tirsdagsven".

Godt kammeratskab er altid at være,
klar til at række en hjælpende hånd,
klar til at værne en ven og hans ære,
klar til at handle i venskabets ånd.
Her og der sin hjælp man tilbyder,
men især den håndsrækning fryder,
som frit er giver, imedens det lyder:
"Dig kan jeg li´ , du er min tirsdagsven".

Når vi i dag har den udsøgte ære
at have plads ved det festlige bord.
Vil vi med vennerne, fjerne og nære
drikke en skål på de herlige ord.
Men dog først når titler er strøget
og for tørst en flaske er "røget",
så vil vi tage vort glas og udbringe
skålen for dig - du er min tirsdagsven.