Fra jeg var barn

    C                C             C                 C
Fra jeg var barn har alle mens’ker sagt: hvor er den flot,
   G7               G7             G7               G7
Og se, hvor han kan svinge den, og ih, den klær ham godt,
    C              C              C          C
Det førte til lidt jalousi blandt drengene i byen,
    D7               D7               G7             G7
For når jeg trak den frem, så hvined  pi’rne  SIKKET SYN,
           G7          G7              C                   C
Det er den flotteste i verden, når den først bliver vippet op,
     F           F              C             C
Alle pigerne vil pille ved den, den er helt i top,
        G7         G7             C          C
Selv de kære gamle tanter li’frem dirrede af fryd.
       F            G7          C           C
De ku  trykke den i timevis mod deres magre bryst.


Da jeg så voksed op var der det samme om igen,
For alle ville flå i den, hvor jeg end så kom hen,
Jeg fik et chok, da selv min søde gamle  oldemor,
Sku’ nuldre den, imens hun sang, hvor er den altså stor,
Det er den flotteste i verden, når den først bliver vippet op,
Så klamred hun sig til den som en sulten edderkop,
Hun blev båret væk derfra, imens hun kaglede af fryd,
Lad den blive i familien, husets stolthed, hjemmets fryd,

Forleden tog jeg ind til by’n  og købte et par ting,
Men så kom den i klemme, da en svindør gik i sving,
Jeg jamrede  og hylede og hvinede af skræk,
Da døren end’lig stopped ’ havd’ den fået sit store knæk,
Det var den flotteste i verden, når den først blev vippet op,
Men efter det med døren er den sjælden helt i top,
Så hvis du vil ha’ besværet, kan den bli’ så god som ny,
Kom hjem til mig og få min gamle  fine paraply.