Gumpedalsvisen

    G                         Am
Det var i fem og firserne, et år lidt før måske,
    D7                          C              G
jeg tog en tur til Gumpedal for til min ven at se.
    G                           Am
Han tjente på en større gård og var forvalter der.
    D7                              D7             G
Han sa'e: Kom ud og se til mig, når det bli'r cykelvejr .


Jeg havde lige fået mig en racer fin og fjong
med nedadbøjet cykelstyr i sidste ny facon.
Og rask jeg for af sted mod gården, kørte som en gal.
Jeg tænkte: De skal få at se, hvad jeg er for en karl.

Halv fjerde mil til Gumpedal der er, så vidt jeg ved.
Dem kørt' jeg på halvanden time uden spor af sved.
På vejen rask jeg for af sted som torden lyn og blæst,
så ingen kunne følge mig til fods, til vogns, til hest.

Men da jeg nå'de frem, jeg styred' ind ad gårdens port
og otte gange rundt i gården, det var hurtigt gjort.
Men sidste gang da gik det galt, pedalerne fik fat
i pumpestangen, og med ét jeg om i gården skvat.

Nu ka' I bande på, at der på gården blev halløj.
De tro'de det var Fanden selv, der ned fra himlen fløj.
En mand, der stod og tærskede, faldt om af popleksi.
Tre malkepi'r de dånede i stalden med et skrig.

En kokkepige tyk og fed, som stod og rørte grød,
besvimede. Da hun fik hjælp, så var hun kold og død.
Og gårdens gamle røjter tro'de dommedag var nær,
så han krøb op i et af havens allerstørste træ'r.

Og hønsene de kaglede, og ænderne gav hals,
og alle pattegrisene på halen dansed' vals.
En so, der skulle fare om en uges tid præcis,
kom alt for tidlig med en kalv, to lam, men ingen gris.

En rive tabte tænderne, naturligvis af skræk.
To spader og en møggreb løb så stærkt de kunne væk.
Tre tørvestakke væltede, og geden åd sit skæg,
mens vejerhanen gav sig til at lægge femten æg.

Mens alt det her stod på, jeg fik mig end'lig samlet op,
fik cyklen vendt, og ud af gården gik det i galop.
Ja, rask jeg for af sted mod byen, tramped' som en gal,
og jeg har aldrig siden set min ven fra Gumpedal.

Se såd'n ku' det gå til, dengang da cyklerne var ny,
men nu er folk jo re'nok blevet noget mere kry.
Nu ænser de ej mere, hvad der farer som en pil.
og knapt de gider flytte sig for et automobil.


En anden version af visen "Gumpedal" tilsendt af Jørgen Dan Pedersen:

Jeg har en ven fra Gumbada, han er fra Valgada.
Han sagde kom ned til mig en dag, når det blir´ cykelvejr.
En cykel har jeg fået mig, og den er mægtig fjong,
Med hængestyr og gummihjul, ja den er i facon.

Til Valgada er 4 mil, det er slet ingen ting.
Det klared´ jeg på 8 timer, uden at stå ned.
Men da jeg om i gården kom, pedalen den hang fast.
I pumpe-poste-stangen, så jeg om i gården skvat.

Og kokkepigen tyk og fed, som stod og rørte grød.
Hun skvatted´ om på gulvet, så man troed´ hun var død.
En rive tabte tænderne, naturligvis af skræk.
En hakke og en spade, skyndte sig at løbe væk.

Og hestene de stejlede, og geden åd sit skæg.
Og vejrehanen gav sig til at lægge spejleæg.
Og røgteren som troede at det var dommedag,
Han kravled´ op i havens allerstørste jordbærtræ.