Gumpedalsvisen 2

    G                       Am
Det var i året femogfyrre,i året fyrre – måske, 
  D7                            C             G
a sku´ en tur til Kollerup, for der en ven at se, 
    G                            Am
han tjente på en større gård, forvalter var han der, 
    D7                                D7             G
han skrøw til mæ, kom nier te mæ, når der bli´r cykelvejr.


Te´a hår fot en cykel ny, en cykel fin og fjong, 
med gummihjul og vendestyr i pæneste facon,
Med iltogsfart a jog afsted, trods slud og regn og blæst, 
så ingen kunne følge mig, til fods, til vogns til hest.

Halv femte mil til Kollerup, a trower nok der var,
dem cykled a på 30 timer uden a stow a.
å da a kom til gården nir, hvis navn var Gumpedal,
a tinte a sku´ vise dem, hva´ fan´a var for´ en kal.

Da cykled a da lige ind af gårdens store port, 
og gården 8 gange rundt, se det var hurtigt gjort.
Men sidste gang da gik det galt, pedalen den greb fat, 
i portepumpestangen, så a på min numse skvat.

Nu ka´ I tro, på Gumpedal, der blev en slem halløj, 
De troed´ alle det var mig der ned fra taget fløj.
To karle stod og tærskede, de faldt besvimet om,
og malkepigen som malkede, faldt ned og slog sin wom.

Og kokkepigen tyk og fed, som stod og rørte grød,
ja da man hende fandt igen, da lå hun stiv og død.
og røjteren som troed´ nu , at dommerdag vær nær,
han klatred op i  et af havens største jordbærtrær.

To tørvestakke væltede,  en ged der åd sit skæg,
og vejrhanen den gav sig til at lægge strudseæg.
En so der skulle fare om en uges tid præcis,
kom med to får, to lam så fræk, men der kom ingen gris.

En rive tabte tænderne naturligvis af skræk,
to spader og møggreb ja de løb hurtig væk.
Og hønsene de kaglede, og ænderne gav hals
og pattegrisen dansede på halen en gang vals.