Herregaardsvise.

Endnu en vise, der fortæller om bøndernes dårlige vilkår.



Jeg tjent´ engang på´n  herregård.
Hej didlum dej.
Den ligger tæt ved Fred´riksborg.
Hej didlum dej.
På den forsultne herregård.
Hej didlum didlum dej.
Der tjente jeg sgu knap et år.
Hej didlum dej.

En dag vi sure ærter fik.
Vi alle op til manden gik.
"Hvis ej noget bedre kost vi får.
Vi alle rejseklare står".

Men manden svar´de straks:
"Jeg spiser selv den samme slags!"
"Hvad siger du, din tyveknægt,
for dig vi bær´ sgu ej respekt."

Og husets frue er så sød:
Vi får kun vand og humblegrød,
og humblegrøden sveden er,
hun er en rigtig rakkermær.

Den kokkesut er li´sådan.
Vor kaffe er det bare vand,
og frokostsilden rådden er
og flæsket: sure gisetæ´r.

Men pigen der har redt min seng.
Hun har fået sige en krøllet dreng.
Hun siger den har du bestilt.
"Du har mig ved min mødom skilt".


Becifringer: (2/4)

-  /G       /D        /
   /D7      /G        /
   /G       /D        /
   /D7      /G        /
   /C       /C        /
   /D       /G        /
   /C       /D        /
   /D7      /G        /