Om hundred år er alting glemt

   C       G     C G    C
Om hundred år er alting glemt,
G       G           C      G
venner, hvad end vi her må lide;
F          G    C     C
thi lad os være glade stemt,
F        C     F           C
sætte de mørke griller til side !
      G        C    G     G
/:Den rus, som vi i aften får, 
   C     G     G       C
er sovet ud om hundred år :/


Vil lykkens hest ej gå i trav,
broder! Giv den af glædens sporer;
generes stundom du ved krav
af veksler, renter, kreditorer,
trøst dig: At, hvordan det end går,
du kræves ej om hundred år.

Og hvis din pige nu og da
elsker dig kun lidt mer end fanden,
da er der fler, hvor hun kom fra;
se dig om, du finder en anden.
Pluk glædens roser, hvor de står,
du ser dem ej om hundred år!

Men, dersom du er ægtemand
til en hustru, der er Xantippe,
som sætter på dit glas en rand,
hvortil desværre du må nippe,
vid, den ægtestand ende får, -
om ikke før, om hundred år.

Derfor elskov, venskab og vin
dog, notabene, af den ægte -
nydt med glæde, er medicin;
druens virkning man ej kan nægte.
Thi lad os være glade stemt,
om hundred år er alting glemt.