Ja, du er den første, jeg Hånden har givet

    D         A           A          D
Ja, du er den første, jeg Hånden har givet,
   D         A          A          D
Og du er den sidste, du skal blive min,
   D         A          A         D
Så længe som Herren vil spare mig Livet,
   D            A         A         D
Så længe går du aldrig af Tanken på mig,
    D          G      G           D
Ret aldrig det sker i hvor du mig ser,
   D          A        A          D
At jeg skulde give mit Hjerte til fler.

Således hun talte i Kærligheds Dage,
Og glæded mit Hjerte og var mig så huld,
Og sagde: Jeg aldrig en anden skal tage,
Jeg elsker kun dig og er trofast som Guld.
Med Elskov i Sind og blussende Kind
Jeg fulgte min Kæreste til Husdøren ind.

Jeg vilde just ud fra Landet bortdrage,
På Søen at sejle fra Venner på Strand,
Den Rejse gik lykkelig frem og tilbage,
Seks Uger vi sejled før vi nåede Land.
Vi var fire Mand, sprang i Jollen på Stand,
Thi vi tænkte at være velkomne i Land.

Og da jeg ved Broen i Land vilde stige,
Da stod der en Pige, så ene hun var,
Jeg syntes, at hun var den selvsamme Pige,
Som jeg i mit Hjerte med Kærlighed bar;
Jeg gik da derhen, da så jeg min Ven,
Men hun havde taget en anden igen.

Jeg hilste på hende med smilende Kinder,
Med smilende Kinder hun hilste igen;
En Ring af min Finger imod hende skinner,
Hun takked, men sagde: Jeg har mig en Ven.
Men rejs du din Vej, jeg elsker dig ej,
Jeg har længe ventet, men nu siger jeg nej.

En Slagtermands Datter den Pige mon være,
En Styrmand fra Sverig var blev´n hendes Ven,
Han lå nu på Rheden, og så han bortsejled,
Han agted aldrig mere at komme igen.
Fra Skibet han såe den Pige at stå
På Broen, så bitterlig græde hun må.

Jeg troede dog aldrig, min sødeste Pige,
At du ud i Verden skuld' blive forladt;
Jeg ej troede heller, at du vilde svige
Mig selv, som du dog en Gang kaldte din Skat,
Men jeg får vel en Ven, som jeg elsker igen
Hvor Lykken i Verden end fører mig hen.