Hør klokkerne ringer til ave

   G         G      G       G
Og sneen den føg så vide om jord,
    D7         G          D7      G
men nonnen hun sang i det hellige kor:
G      D7      D7        D7  G
Der er roser i klostrets ha -ve.
   Em       Em          Em      D
Og ridderen kom fra den blodige leg.
   Em           D            G           D
Så rød var hans brynje, hans kind var så bleg.
D   D7        D7         D7    G   G   D     G
Hør klokkerne ringer til a  -  ve, til a  -  ve.


Og ridderen blev derinde til vår,
og nonnen ham plejed og lægte hans sår.
Der er roser i klostrets have. 
Hun bad ved hans leje så mangen en bøn,
hun bragte ham trøst, men selv græd hun i løn.
Hør klokkerne ringer til ave, til ave.

Da løvet blev grønt og fuglene sang,
sig ridderen atter i sadelen svang.
Der er roser i klostrets have.
Han jog gjennem lunden med jublende røst,
men inde i cellen sad nonnen så tyst.
Hør klokkerne ringer til ave, til ave.

Da blomsterne visned og bladene faldt,
hans bryllup på borgen man fejrede alt.
Der er roser i klostrets have.
Men nonnen hun plukked de sidste hun fandt,
til bruden, den glade, i krands hun dem bandt.
Hør klokkerne ringer til ave, til ave.