Kragevisen

En ironisk vise fra dengang da bispen skulle have tiende af alt


   Dm               C  F
Da bonden han ville ad skoven gå,
A7  Dm     Hm/f  A     
han der en krage hoppende så;
Dm  C7  F A7  Dm Bb     Bbm  F
den bonde gik og gjorde om - svøb,
Eo/g  Dm/a      A7     Dm    Gm  Dm
og    efter ham stedse kra - gen løb.

Da tænkte den bange bonde ved sig:
Den krage en heks er visselig.
Og bonden han vendte til byen igen:
Jeg tror, den krage vil bide en.

Man konen hun svared ham på stand:
Når hørte du krager bide en mand?
Med bøsse han gik nu til skoven hen,
der så han kragen hoppe igen.

Og bonden satte bøssen for sit knæ,
så skød han kragen ned af det træ.
Det rygtedes vidt og bredt om land,
at bonden var så drabelig en mand.

Og straks kom der bud fra bispens gård
hvor blev den krage, du skød i går?
”Af hovedet gjorde jeg kirke-knap,
af næbbet så gjorde jeg tønde-tap.

Med fjerene tækked jeg alt mit hus,
af tællen jeg støbte mig tolv pund lys.
Af skindet jeg sy´de mig tyve par sko,
foruden to tøfler, jeg skænked min mo´er.

Af kødet jeg salted mig tønder og kar,
foruden en steg, jeg foræred min fa´er.
Af skroget jeg bygte min husbond et skib,
så stolt som i kongens flåde det gik.

Af tarmene snoede jeg takkel og reb;
af fødderne gjorde jeg møge-greb.
Af stjærten jeg gjorde hatte-gevær,
som fruer nu bærer i solskins-vejr.

Nu skal den krage ej bide mig mer.
Det meget underligt i verden sker.
Om nogen vil sige, at det er tant,
så sværger jeg på, at det er sandt.