Laura

   C     G       C   G    C
Du møder mig med å - bent sind,
   Am     G7   F    C
og lægger dine ar - me,
  G7                 C
omkring min hals, og kind mod kind,
   D7                 G7
du gi’r min sjæl lidt varme.
    F     F       C
Det er så rart at føle,
    F          C
jeg får værdi igen,
   F        F      C
og det skal du ha’ tak for
    G7         C
min egen lille ven.


Hvad er det du fortæller mig,
kan hesten virk’li flyve,
og er det virk’li rigtigt sandt.
Man må jo ikke lyve.
Du nikker blot og smiler.
Du gør vist grin med mig.
Jeg tog nok sjov for alvor,
når alting var en leg.


Min kære lille søde skat.
Du bryder mine skranker.
Du gør mit sind så ungt igen,
med dine sjove tanker.
Har nogen spist min kage.
Var det en elefant,
og har du virk’li set det.
Så må det være sandt.
  

Hvor er din verden rig og stor,
med fabeldyr og trolde,
at den er fyldt med fantasi,
det spiller ingen rolle,
for dine øjne stråler,
når du fortæller løs.
Så bli’r jeg varm om hjertet,
min kære lille tøs.