En ny vise om hr. Madsen.

om, hvorlunde hr. Madsen reiste bort, og kom hjem igjen.

Visen fundet i en bog med skjæmteviser fra 1872 med følgende anvisning:

"Sjunges omtrent som Capt. August von Smithens vise (?), 
og klinger vel til alle instrumenter (især til puncheglas)"

Jeg har nu lært den engang, til den vedhæftede melodi,
der opr. hedder "til sæters, til sæters".




/:Hr. Madsen, hr. Madsen, han var en fiffig fyr.:/
Til lyst og til trøst og til fryd og til gammen
skal jeg fortælle jer alle-sammen,
hvorledes, hvorledes, han drog på eventyr.

/:Her gik han, her gik han, og var i slet humør::/
 Hans niende kæreste havde fået nykker
og giftet sig med en afskyelig brygger -
Det må dog, det må dog kaldes en malheur.

/:Og ærgret, og ærgret han blev hvert øjeblik.:/
Ja, knap det begyndte at dages, førend
hans rykkere trommed´ Reveille på døren -
Og det er, og det er slet ingen rar musik.

/:En morgen, en morgen han sad og drak sin the - :/
 Da sprang han i vejret, og slog sig for panden,
og vælted´ maskinen og koppen og kanden,
og råbte, og råbte: "Der fik jeg en ide".

/:I tre år, i tre år han gik som Volontair :/
Den stilling er han nu forfærdelig ked af,
og lønnen - den skal man just ej blive fed af -
Jeg tror, jeg tror, jeg vil være millionær.

/:Så drog han, så drog han til Californien; :/
Derovre i floderne lå han og pjasked´ 
og graved´ og roded´ og skylled´ og vasked´ 
I tre år, i tre år, før han kom hjem igen.

/:Der fandt han, der fandt han en pokkers mængde guld; :/
Det meste var rigtignok småsand og stumper,
men dog var der også forsvarlige klumper,
og hver dag, og hver dag han fik sin pose fuld.

/:Hans hjemkomst, hans hjemkomst, se, den var nu galant: :/
Han sad i en droske med fire fukser,
frakke af sølv og forgyldte bukser
og knapper, og knapper af bare diamant.

/:En kone, en kone han havde også fåe´t, :/
Til tolv millioner - og meer - var hun ejer,
og så var hun sort som en skorstensfejer;
For resten, for resten det klædte hende godt.

/:To sønner, to sønner han førte også med. :/
Se, Mutter var kulsort, og hvid var jo Fatter,
og derfor var børnene også mulatter;
men det kom, men det kom jo ikke nogen ved.

/:Til gilde, til gilde han bad den halve stad; :/
og Rigsdagens mænd, Magistrat og Borgmester
og Bispen og tolv af de pæneste præster
holdt taler, holdt taler, mens de ved bordet sad.

/:Trakteret, trakteret der blev med vin og punch, :/
og gæsterne måtte hans lykke prise,
og en af dem lavede denne vise,
og drak så, og drak så hr. Madsens  skål til bunds.


Becifringer:  

/ C     / F     / G7      / C       / 
/ C     / F     / G7      / C       / 
/ C     / C     /
/ F     / F     /
/ C     / F     / G       / C       /