Maria græd ej mer for mig

endnu en tåreperser 


F           F       C7       
Bag Klippen ved den nøgne Strand
     C7              C7     F
Stod Maanen, Nattens Guddom op,
           F        C7
Og spredte Sølv paa Havets Rand
   C7      C7           F
Og Lys paa ranke Træers Top.
F            Bb
Maria dog ej Hvile nød,
    Bb           F
Hun hos sin Axel drømte sig,
   F                C7
Da tyst og blidt en Stemme lød:
C7                     F
Maria, græd ej mer for mig! 
F              C7
Maria, græd ej mer for mig! 
C7                     F
Maria, græd ej mer for mig! 
F              C7
Maria, græd ej mer for mig! 
C7                     F
Maria, græd ej mer for mig! 



Hun rejste sig med ængstet Sind,
Men sank forfærdet ned igen,
Med Dødens Bleghed paa sin Kind
Saae hun sin evig kære Ven:
Maria, føl min kolde Barm,
Den banker ikke mer for dig!
Jeg hviler nu i Dødens Arm;
Maria, græd ej mer for mig.
 
I Dage og i Nætter tre
Drev Stormen mig paa Bølgen om,
Paa Elskovs Gud jeg stolede,
Men ingen, ingen Redning kom.
O! da jeg sank i Havet ned,
Mit ømme Hjerte slog for dig;
Forbi er Stormen, jeg har Fred,
Maria, græd ej mer for mig!
 
O, kære Pige, stands din Graad,
I hine Egne samles vi,
Hvor Elskov er for Dødens Braad,
For Sorg og al Ulæmpe fri.
Nu Hanen goel og Skyggen foer,
Ej mere Axel viste sig;
Kun hvisked tidt de tomme Ord:
/::::Maria, græd ej mer for mig.::::/
/::::Maria, græd ej mer for mig.::::/