Når man får lidt godt at drikke

<

D 
Når man får lidt godt at drikke,
 A            A7
dunsterne til ho'det stikke,
D
når man får lidt godt at drikke,
A             A7
dunsterne til ho'det stikke,
G
da vi sidst på gaden kom,
D
gik det lystigt rundten om,
A7
drenge, piger om mig sprang,
D       A7          D
lystigt vægterpiben klang.
G               
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
A7
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
A7
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
D            A7             D
Brændevin og øl det skal vi ha'.

Straks så kom da vægterflokken,
peb og skreg og slog med stokken,
straks så kom da vægterflokken,
peb og skreg og slog med stokken,
snart så fik de varpesjov,
bandt på stigen mig med tov,
op på ryggen de mig fik,
hen til kammeret det gik.
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

Da vi kom til rådhusporten,
stod der en tolv, tretten, fjorten,
da vi kom til rådhusporten,
stod der en tolv, tretten, fjorten,
straks så kom den tykke Lassen,
sagde: "Smid ham ned i kassen!
om han også bliver vre',
skal han ned i nummer tre!"
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

Da vi så kom ned i hullet,
slængte de mig midt på gulvet,
da vi så kom ned i hullet,
slængte de mig midt på gulvet.
"Er du her, min søde bror?"
lød det straks i lystigt kor,
"vi er kommen noget før
kørende på samme bør".
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

"Hejda", skreg man, "det var fanden,
det er ham, der har vi manden",
"Hejda", skreg man, "det var fanden,
det er ham, der har vi manden",
"han vor kammerjunker er,
som skal feje gulvet her,
han skal bære dyret ud,
ellers skulle lange Knud".
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

Da nu alt blev klart i kassen,
førte man mig op til Lassen,
da nu alt blev klart i kassen,
førte man mig op til Lassen,
han en tale for mig holdt,
der har al slags bedring voldt,
straks derpå jeg kunde gå,
talen lød omtrent som så:
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

"Svinebæst! nu kan han gå,
lad mig se, han passer på,
svinebæst! nu kan han gå,
lad mig se, han passer på,
at han ikke mere skal
komme blandt fordruknes tal,
ellers skal lidt vand og brød
hjælpe ham af denne nød".
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

Da jeg kom hjem til min kone,
piben fik en anden tone,
da jeg kom hjem til min kone,
piben fik en anden tone:
"Er du der, min søde sjæl,
kom og lad os få en pægl,
jeg har hørt, at du har sat
i kasjot den lange nat".
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.

Når man har en sådan kone,
hvad er selv da pavens trone?
Når man har en sådan kone,
hvad er selv da pavens trone?
Bort med al melankoli!
Hurra! længe leve vi!
Skål, Hr. vært! skænk nok en gang,
det er enden på min sang.
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Hitja, hætja, hop-sa-sa!
Brændevin og øl det skal vi ha'.