Natangreb

C            C
Himlen er så rød mor
    C          C 
med mange sole på
    F            C   G
det lyser og det glimter
    Am              E
som tusind stjerner små
Dm             Dm
se ! de kysser himmelen
    Dm             A 
som var det stjerneskud.
    Dm          G7
Men kære mor så sig hvorfor
   C      G7    C
du ser så bange ud.

Hvis du græder mere
så græder jeg med dig
lad mig få din hånd mor
og tryk dig ind til mig
er det gud som der er vred
ja! undskyld at jeg spør'
for himlen kommer ned mod os
så nær som aldrig før.

Angst hun griber barnet
og trykker i sin favn
venter på han sover
og hvisker ømt hans navn
rammes af granatens splint
hun kalder på sin gud
og knuger barnet ekstra hårdt
mens' livet rinder ud.

Morgensolens stråler 
de lister stille ind
lader lyset spille
på drengens blege kind
våde øjne stirrer tomt
begriber ikke spor
han knuger ømt og inderligt
den bylt som var hans mor.

Fredens blomst den vokser
på blodsbesudlet jord
bredes som et tæppe
og skjuler krigens spor
Fanden gemt bag blomsterløv
han hygger sig og ler
og venter så tålmodigt på
den næste gang det sker