Sangen om Fyn

Fundet i "Hvermands visebog" 


G         D7       D7    G
Fyn - Mor Danmarks kønne datter,
D7      D7    D7      G     D7
glans i øjet, smil på kind,
G      D7    D7      G
kåd og kæk i brus og latter,
D7      D7      D7     G
snild i hånden, mild i sind.
D7      D7     D7   G
Født og døbt i bølgebruset,
A7      A7    A7     D7
svøbt i sommersolens skær,
G      D7       D7   G
ungdomsfrisk og havomsuset
D7        D7    D7      G
Fyn - vor Ø, vi har dig kær.

Over Storebælt du vinker
Sjælland op til Dansens lyst,
og mod syd så mildt du blinker
til den skønne Tåsingkyst.
Langeland og Ærø skjuler
sig i tågens lette flor,
mens sydvesten bringer til dig
lønligt bud fra Slesvigs jord.

Her, hvor Lillebæltet slynger
om dit hår sit silkebånd,
mens småbølger yndigt gynger,
rækker Jylland broderhånd.
Kattegattets bølger stænker
skumsprøjt om din hals og barm,
pryder dig med gyldne lænker
om din runde, bløde arm.

Duft af skov og eng og haver,
saltvandspust fra friske sø,
Freja gav dig skønne gaver,
Fyn - du unge, danske mø.
Jeg dig fletter blomsterranker,
jeg lovsynge vil dit navn,
altid er du mig i tanker,
Fyn - min skønne fødestavn.