Pensionist vise 2

Endnu en vise om de - heldigvis - mange tilfredse pensionister


    C          C            C           C
Som alle pensionister er vi ikke født i går,
   G7              G7           G7         G7
så der er hændt så mange ting i alle disse år.
   C             C             C        C   
Vi var her inden kreditkort og pizza og TV
   D7            D7         G7        G7
og engangsbleer, kuglepenne eller en PC.
        G7          G7               C             C
Der var heller ikke fitness, Det var gymnastik for hold;
   F           F            C          C
og vi fik ikke Epo, men gik ikke sukkerkold.
        G7        G7           C         C
Der var ingen satelitter eller parabol i sving
    F          G7             C          C
og ingen havde hørt om charterfly til Beijing.


Vi kendte ikke Internet, mobil og sms,
og tænkte kun på haven, når man snakkede om græs.
Vi flytted’ ikke sammen, når vi fik en anden kær.
Og bolle var kun bagerbrød og bøsse et gevær.
Tænk, vi klarede alligevel trods alt at følge med,
og det er stadigvæk som om vi farer rask af sted.
For der er nu noget særligt ved en rigtig pensionist.
Det vil vi så forsøge at beskrive her til sidst.

Man husker langt tilbage, både hvem og hvad og når,
men mindes ikke rigtigt, hvad der hændte én i går.
Når lyset bliver slukket, og en kerte bliver tændt,
så er det for at spare- sværmerierne er endt.
Der er blevet plads i huset - alt for meget -  ser vi godt.
Men derimod er skabet til tabletterne for småt.
Hvis vi langsomt krakelerer, er det sandt som det er sagt.
Hos os har vi da heldigvis forstanden helt intakt.

Skønt der er sne på taget, og facaden er lidt trist,
så er der ild i pejsen hos en rigtig pensionist.
Det knager lidt i leddene, når kridtet rasler rundt
og alting ta’r en time, hvor det før tog et sekund.
Er man ellers rask og rørig og er rimelig mobil,
så er det altid let at møde dagen med et smil.
Men hvordan man ellers har det, når der er en ting i vej’n.
Det er hvordan man ta’r det, har vi hørt af hr. Piet Hein.