Signelil

En parodi på en grådkvalt skillingsvise


Cm       G     Cm    Fm  G
Signelil sad i kakkelovnskrog,
Fm               G7
tårerne runde så stride.
Cm      G           Cm Fm  G
Moderen stod med en nyttig bog
Fm                   Eb   Bb7
trolig ved datterens si - de.
         Cm          Bb     Eb
Signelil græd for en elsket ven,
Cm      Ab         G7     Cm
som til kampen var draget hen
Fm6              G7   A
mod Saracenernes ri - ge.
Cm    Fm  Cm   Ab G7   Cm
Ynker den ar - me pi - ge!

Himmelen var som aske grå,
stormen så hvinende varsled,
Signes befindende var som så,
nyligen havde hun barslet.
Moderen laved en barselsgrød,
salten tåre i grøden flød.
Hun for sit barn monne græde,
moderens trøst og glæde.

Grøden var lavet, og moderen gik
den til sin datter at bære;
Hjertelig ak hun af Signelil fik:
”moder, velsignet du være!”
moderen blev så hjerteglad,
Signelil spiste det hele fad,
sank så i dødens arme.
Himmelen sig forbarme.

Døren gik op, og blodig og bleg
ridderens genfærd sig viste,
stirred på Signelil, sukked og skreg:
”Ak, hun til døde sig spiste”
Var det din troskab, du falske mø!
burde du ikke af kærlighed dø,
som det var skik ud i Norden?-”
Bleg sank ha atter i jorden.

Mod´ren af skræk fik apopleksi,
livløs hun segned på tilje.
Modnattens måne gik rude forbi,
så på den stakkels familie.
Månen vender sit ansigt bort,
natten bliver så ravnesort,’
rædsomt uglerne tude!
Hermed er visen ude.