Smedesangen

    C     C       Csus G
Den sorte smed vi alle kender
   G7    G7     G7     C
om intet hår på ho´det gror,
   C      C     Csus  G
så er han ens i begge ender
   G7     G7    G7    C
om han er lille eller stor.
   F      F      C
Om smeden man fortæller
   F      F        C
at han er stærk og brav.
    C    C7    F  F
Ja, alle er vi smede
     G7    G7 G7  C
 fra vugge og til grav.

Og når den store tørst sig melder
går smeden ud og slår et slag.
Han mange baj re i sig hælder
det hører med til smedens fag.
Han spytter ej i glasset,
men drikker i et drag.
For alle er vi smede
fra vugge og til grav.

Og hvis en smed med næbbet hænger
og hvis af livet han er ked.
Så kender vi ham ikke længer´ 
så er han ingen rigtig smed.
At vi har mod på livet
og stiller store krav.
Thi alle er vi smede
fra vugge og til grav.

Vi dagligt jern og stål betvinger,
men drømmer om en skønne dag
at skæbnen lykken til os bringer
så vi ka´ stikke af her fra.
Langt bort fra slaveriet
og fra maskinens krav.
Men stadig er vi smede
fra vugge og til grav.

Og når den sorte smed har slået
det allersidste hammerslag.
Hen er til sine fædre gået
og møder op på dommens dag.
Så frem med smedebogen,
det gælder høj og lav.
For alle er vi smede
fra Arild til i dag.