Den sorte sejler

    F      F       F         C7
Det var en kold og stormfuld nat
        C7                     C7           C7                                        F
Vi skimted Doverfyrets blink så mat
   F       Bb           Bb       F
Og himlens stjerner var gemt bag skyer grå
   F      C7    C7     C7    F
Og vinden peb i takkel mærs og rå

Det triste vejr den kolde vind
Forjog de raske glade gutters sind
De var så tavse, ja tavs var ulkens mund
Det var som aned´ den i alvorsstund.

Da lød kaptajnens klare røst
Se gutter, se om styrbord ret mod øst
Der er den sejler, jeg kender den så vist
jeg mindes tørnen da jeg så den sidst.

Det var en kold oktobernat
Mod Norges kyst vi kursen havde sat
Den sorte sejler med vimplen gul og rød
den varsler undergang og gutters død.
Da kom den sejler vi skimted´ her på stand.
Da sang vort skib med tredive raske mand.

Ved fire glas vort skib forsvandt
Den stolte skude sin grav i bølgen fandt
Men gud var med os i al vor sorg og nød
Han frelste alle fra den kolde død

Et sagn jeg ved går kloden rundt
Den sorte sejler ved midnat varsler ondt
Og sagnet siger den flakker stadig om
på havet fredløs for det er dens dom.

Ja, sagnet siger den farer stadig om
på havet fredløs for det er dens dom.