Syfilis visen

Endnu en vise, hvor manden bebrejder piger at han er kommet i "uføre".


  F           F          C           C
I Sandvig ved Bergen dér kom jeg til verden,
   C7         C7         F        F
ej lykken var med mig på hele min færden,
F         F7          Bb         Bb
løgn og bekymring den fulgte med mig,
   F           F            C7       F
endskønt jeg befandt mig på retfaren vej.

Kun ni år jeg var, da jeg ud måtte drage,
for føden at bjerge og husly at have,
ja, ondt har vi haft det, fra vi vare små,
der nede på gaden dér måtte vi gå.

Et år har jeg prøvet på søen at være,
dér fandt jeg de venner, som blev mig så kære,
nej, aldrig jeg glemmer de timer ombord,
ej førend min kiste bli´r sænket i jord.

Dernede i "Sorgenfri´s"(*)velkendte sale,
til pennen jeg griber for til jer at tale,
jeg taler til dem, som på søen har lagt,
til dem vil jeg sige med manende magt.

Et ord til den yngling jeg har det at sige,
oh, vogt dig nu vel for den sminkede pige,
for har i jer syf´lissen plantet sin rod,
nej, aldrig den mere forlader dit blod.

På fjerde afdeling en yngling sig vrider,
mens syf´lissen raser i ryg og i sider,'
den farligste sygdom, som alle kan få.
har svækket hans livsmod, hans mod og hans håb.

Hans hals er så såret, knapt maden han synker,
hans ansigt er fuldt af sorgfulde rynker,
han be´r til sin fader, den himmelske Gud,
hvornår mon mit jordiske liv slukkes ud?

En gråhåret læge og hans assistenter,
til dem står hans lid, og tålmodig han venter,
han venter, at sygdommen hjertet skal nå,
han venter, at døds-timens klokke skal slå.

Fra "Sorgenfri" ser vi så mange på gaden,
de véd, vi er smittet og mærket af plagen,
vi skuer en dame så fin og så flot,
hun smiler og nikker og ler op til os.

Og hør, kammerater, hvad jeg jer vil sige,
vogt eder nu vel for den sminkede pige,
hun smiler og lokker dig hen på sin vej,
bag sminken er faren, der lurer på dig!


(*)En afdeling under det kommunale sygehus i 
Kristiania (Norge) oprettet 1743