Vinterdag

    C               G                Dm
Det første gry, det første fnug, den første iskrystal,
    G             C          Dm         G
med alle græsstrå stive, som lavet af metal,
    C             Bb    C      C           F
den første sol på denne skønne vintermorgenstund
    C              F   C        C      G7     C
det er så sandt vi synger, /: "Den har jo guld i mund" :/



Nu hvert et blad er dalet ned, og ligger bunkevis
de smukke bøgestammer,får skovens vinterpris,
en tunget iskant pynter søens bred blandt rør og siv
En eventyrlig stilhed, /: blandt dyr og fugleliv :/


Hver nat vil isen brede sig det er en smugle trist,
Og snart vil sneen pudre ja selv den mindste kvist
men under sne og under is der ligger våren gemt,
denne skønne tanke gør, /: man bliver højtidstemt :/


Nu solens stråler  boltre sig i bladløs bøgetop
mens spætten slår sin tromme, to egeren danser op
ja kulden drager over land og kræver sult og død
De svage bukker under /: i vinterens kolde skød :/

Men under frossen jord er håb og forårslængsler gemt,
hold end´lig fast i håbet, så blir det knapt så slemt,
for tusind spirer ligger gemt bag hjertekamrets dør
Og vågner op til blomstring, /: når jord og hjerte tør :/