Skjærmydsler

D                      A7
Adolf var på mønt småt-skåren,
       A7                     D
og han elsked’ Thora  -  uden held.
        G                   D
Men, så arved han s’gu bondegården
                     A7             D
alt fra en morbror, -som der hedte  ????

Thora tygged’, -  »vendte skråen«
nu, var han jo rig, den skidderik,
og hun tænkte: nu er jeg s’gu på ’en
hvis han ej bli’r min - den søde ????

Her hun så sin store chance,
og hun varme pile – skod af sted
samt et kærligt brev pr. post-restance,
hvori hun havde skreft : - »Teløk  ?????«.

Tænk sig, denne trædske »Dulle«
uden kærlighed – men pengegrisk,
 »garned’« ham, og Adolf lod sig lulle
i søvnen ind - ved falskheds lumske ????

Rænkespil og falske floskler
øved’ hun - den satans grumme Quind
Så’n at Adolf sa’e : -  Vi er som drosler.
Ja, kærligheden - tit gør mangen ????

Men i »Brugsen« - gik der rygter.
Adolf åbned’ øret - lidt på halv.
Lagde sammen, - resultat : - en brøk, der
ikke pas-se-de - med hele ?????

Somren gik, - og vintren ditto
der blev pløjet, harvet, tromlet så’t
og ved høst-tid tænkte Adolf – Vi to . . .
har en høne, - som vi skal ha’  ?????

Med tre heste og selvbinder
han på Thora listigt ind sig sneg.
Bittert tænkte han - på  glade minder,
alt imens, hun gik - og stavled ????

Så røg damen i maskinen
og sit sidste suk hun drog, - det skarn.
Han så ho-ri-zon-tal - guil-lo-tinen 
vikle resten om, - med binde-????

Hist på kornloft, - øverst oppe.
Neg’ne  lå -  på række nok så flot.
Her blandt spind - af store edderkoppe,
der ligger Thora, - og hun græder ????

»Rejseholdet«  kom, -  et Rama- . . .
skrig der hørtes - i det ganske sogn,
over dette, - storm-om-suste drama.
Adolf kørte flot - »Salatfads-????«.

Høj’steret ku’ ej ham knalde
efter Christian d. 5.tes  lov.
Han slap fri af  denne basseralle,
og frekventerer  - ægteskabs-bureau