At samles - skilles ad.

Jeg fandt den i Politikens lystige viser. Den kan vel ikke 

kaldes morsom, men både melodi og tekst er så smuk, at jeg måtte 

have den med i samlingen. Den burde synges til slut til enhver fest.







At samles, skilles ad,
velkommen og farvel
at blive kendt og glemt,
ja, det er livets spil.
/: At nyde vennelag
og savne det igen,
og frem at finde sig på ny
en trofast ven. :/

Det er nu engang så,
jeg rejse skal min ven -
til fjerne land og
til fremmed selskab hen.
/: Men glem dog ej så snart,
hvor du har været glad,
da du blandt muntre venner
her i aften sad. :/

Løft glasset venner da -
til munden på en gang,
lad høres lyden af
vor muntre fællessang.
/: I gravens mørke jeg
langt hel´re være vil,
end leve her på jorden
hvis ej venskab var til. :/


Becifringer: (2/4)

/ F     C     / F     -     /  
/ F     F     / C     -     / 
/ Gm    Dm    / Gm    G     /  
/ C     C     / C     C     /    
/ F     F     / F     F     /
/ Bb    Bb    / C     C     /
/ F     F     / F  Bb-F-C   /
/ F     C     / F     F     /
/ F     F     / F     F     /
/ Bb    Bb    / C     C     /
/ F     F     / F  Bb-F-C   /
/ F     C     / F     F     /