| ZIP Stat | |
| Flere... |
Starter melodien ikke af sig selv, så tryk her:Hør den her
Bestikkelse
C Em F C
Jens Hansen var bonde på dansk maner
G7 G7 C E7
med høst under middel og bil og klaver.
A7 D7 G7 C7
Han skændtes med naboen som bønder jo gør
A7 Dm C G7 C
om hegn og om ukrudt og vildfar´ne køer.
Det endte med retssag - Jens Hansen var snu -
han sagde til sin sagfører: "Hvad om jeg nu
forærede dom´ren min fedeste gås,
så blæser han sikkert på modpartens vås."
Men sagfør´en sagde: "Er du splintrende gal ?
Du kender vist ikke en dommers moral.
Hvis du gi´r ham din gås ka´ du stole på
du skader din sag - det ka´ slet ikke gå."
Jens Hansen vandt sagen - med noget besvær -
og sagfør´en sa´e: "Det var godt du lod vær´
at sende den gås som du talte om,
du fik jo en ganske fortræffelig dom."
Jens Hansen han grinede lidt for sig selv:
"Jeg sendte sgu gåsen alligevel -
og det er da klart, at den må ha´ gjort gavn,
jeg sendte den nemlig i modpartens navn !"