Ebeltoftvisen

Historien er skam sand. Borgmester Selmer fik sin tjenestepige og 
apotekerlærling Lodvig dømt til fængsel i to henholdvis 4 dage. Efter 
appel til overretten blev retten dog gjort betinget. Der skulle stå en 
skulptur af ”apotekerens Lodvig” midt i Ebeltoft.




   C              C7        F               C
I nord-nordost en streg til ost for Marselisborg, 
    G7            C           G7          C
der ligger der en lille by, i byen er der sorg.
    C            Dm           C            G7
Der leved´ som i paradis hver svend og pigelil.
   C               Dm          C             G7
De ved jo nok, hvordanne sådan noget det går til,
   C           C7          F           C
og pigerne var fulde af så meget skælmeri,
   G7           C             G7           C
en dejlig by så længe der var ingen Selmer i.


For den borgmester, som de fik i Ebeltoft en da´ 
han fandt, at Ebeltoft der var et rædsomt Sodoma.
Når to og to de unge vandrede ad gaden hen,
så fik de bøder for at ha´ generet færdselen.
Og snakkede de sammen, blev borgmestren helt perpleks,
og de blev straffet efter moselovens par´graf seks.

Borgmesterens Katrine var så dårlig, stakkels tøs,
om natten mellem tolv og to hun altid lå og frøs.
Hun spurgte byens doktor, men han vidste intet råd.
men apotek´rens Lodvig han ku´ bedre hitte på´et.
For selv om man er pilletrillerdreng og er fra Mols,
så er man ikke derfor noget helt almind´ligt fjols.

Forgangen nat, da mørket ruged´ over Ebeltoft,
så mødte ham i pigekamret på borgmest´rens loft.
Katrine var så dårlig, hun var lige ved at dø,
men Lodvig fik skam gang i karrusellen pø om pø.
Hvad hans misktur den hed, det ved jeg knapt, jo, lad mig se.
Jeg tror nu nok, at det var pastor Müllers ormete.

Men allerbedst som Lodvig hviler trygt bag lås og slå,
går døren op, borgmester træder ind med sabel på,
han glemte rent at banke på, der blev jo en halløj,
for Lodvig og Katrine, de var ej i selskabstøj.
Den ene var i negligé, den and´n i bar figur,
for det var nemlig no´et, der hørte med til Lodvigs kur.

Borgmester fnøs og ind i kamret trådte på hans vink
betjent, arrestforvarer, pensioneret klokker Linck.
Ja, jeg har vær´t i krig, og jeg er ellers ej kujon,
men uh, jeg ville nødig vær´t i den situation.
Borgmester skreg: ”Tag disse to i dereses kardus,
for nu skal de i tugt- og rast- og i forbedringshus.

Nu sidder de i en kasjot og soner deres straf,
borgmester fandt s´gu meget snart den rette paragraf
om nattesæde og om handel uden borgerskab,
nu får de prygl til daglig, vand og brød og ærestab.
Borgmester går og venter sig, han bliver nok til no´et,
ja, jeg har hørt, at han skal være pigekammerråd.

Nu græder de på Mols, så det kan høres helt til Fyn,
for molbo´r de vil nemlig også gerne lidt i by´n.
Men nu bli´r det jo skrevet op og ført til protokols,
når folk de kommer hjem og når de går i seng på Mols.
Så hvis du helst vil gå i seng på andre folkses loft,
så gør det her i København og ej i Ebeltoft.