En time for sent

    C       C            C C
Min moder, imens jeg var liden
F      F       C           G7
lod en gang en kælling mig spå,
   G7           G7          C  C
og alt hvad hun spåede, jeg siden
    D7      D7       G
har set i opfyldelse gå.
    C           C          F
Hin kælling med kæp og med krykke
      G       G        C
havde ærligen bålet fortjent.
    C       C          C          G
Thi alt hun spåede: Al jordlivets lykke -
         G7          G7       C
skal han finde -- en time for sent.

Min onkel var en af de rige;
ak, han lignede ej sin nevø,
den gang han farvel skulle sige 
sine penge og saligen dø.
Al sin rigdom han ved testamente
at bortskænke til mig havde ment;
han lod Notarius hente --
og vi kom -- just en time for sent.

Jeg et embede søgte og lykken
fik da endelig maget det så,
at jeg bøjet i nakken og ryggen
kunde frem for ministeren gå.
Og han svared mig venlig, min kære,
De har embedet ærligt fortjent!
jeg beklager det ret, på min ære,
at De kom her -- en time for sent.

For en pige af elskov jeg flammed,
hun var god, hun var rig, hun var smuk.
Til sidst jeg min smerte fremstemmed,
hun mig svared med tårer og suk:
Ak, hvorfor har De før ikke vovet,
at forklare mig, hvad De har ment: 
De var dum, thi nu er jeg forlovet,
De er kommet -- en time for sent.