Jørgine var en pige (Den gule Lupin)

   D           -/f#     G         D/f#
Jørgine var en Pige alt udaf Bondestand;
    A/c#  D      F#/a#   Hm  A/e        E  A    
hos Bitte Jens i Traanum der tjente hun forsand.
    G      A/g    D/f#   Hm     A/c#   D    A   
Hun klædte sig en Søndag sent i Tyl og Mouselin
   D           D/f#   G      D/a  A    D
og satte sig i Kanten af den gu - le Lupin.
 
Det var alt ved de Tider, da Katten lister hjem
og slikker sine Poter, mens Natten bryder frem;
men Soren stod der søndenomm', hvor Kløvren er saa fin;
saa fik han ogsaa Higen mod den gule Lupin.
 
Han bad om hendes "lille Haand", mens grumme skjævt han lo,
hun rakte tvende, skjønt de var ret store begge to;
saa bad han om et Kys og fik gelik et halvt Dusin;
thi gavmild er du, Kvinde, i den gule Lupin.

Når kundskabstræet sænker selv de søde frugter ned, 
hvor er vel så det asensbæst, der ej af æblet bed? 
Jørgines kundskab hang kun lavt; pas pige, vel på din, 
især når duggen falder i den gule lupin.
 
Saa tog han Pigens Haand og Mund og hendes bange Barm;
han krysted Nakkens brune Rund, saa Hjærtet slog Allarm.
Saa tog han, hvad der ellers var i Tyl og Mouselin,
mens Ørentvister sværmed om den gule Lupin.
 
Men da Jørgine vaagned, da var hun bleven kold;
den frække Soren havde forlængst sagt Gud i Vold.
Og Maanen keg saa spørgende paa Knæ og Skjørtelin,
og Duggen drap saa sørgende fra gule Lupin.
 
Saa blev hun først forkjølet og siden - meget mer;
det er jo at beklage, men slige Fejler sker,
saa længe Piger sætter sig i Tyl og Mouselin
hos falske Mænd som Soren i den gule Lupin.