Det ka´ min harmonika

    F            C
Jeg syn´s det er skræk´ligt som tiden den iler.
   F                      C
Og hør hvor det suser med biler.
     Bb                  F          C
Slet intet er mer´ som i ungdommens dage,
   F                C
så mere og mere, må jeg nu beklage.
       F         C                       Bb
Men en del af de ting, som jeg ikke mer´ ka´.
    C            C7     F
Det ka´ min harmoni  -  ka.


Ja som Pavarotti, der kunne jeg synge,
men nu kan jeg dårlig nok nynne
Harmonika´n er bare rynke på rynke.
Snart ligner jeg den -- men hvorfor sku´ jeg klynke "
For en del af de ting, som jeg ikke mer´ ka.
Det ka´ min harmonika.

Se det med at huske, det er mig en plage,
først hen til komod´n  -  så tilbage,
så glemmer jeg vejen, og stønner for fanden.
På det punkt der ligner vi ikke hinanden.
Men en del af de ting, som jeg ikke mer´ ka´.
Det ka´ min harmonika.

Det sker at en pige - og jeg krydser veje,
åh tænk - hvad vi to kunne lege.
Men jeg taber det, som man kalder fornuften.
Ja jeg bliver rød - og så mister jeg luften.
Men en del af de ting, som jeg ikke mer´ ka´.
Det ka´ min harmonika.

Engang ku´ jeg sagtens få pi´r til at stønne.
Og tro mig - jeg vækkede drømme.
Ja jeg gjorde kur, dengang jeg havde kroppen,
og spillede op - imens jeg var på toppen.
Men en del af de ting, som jeg ikke mer´ ka´.
Det ka´ min harmonika.

Når lysterne kommer - jeg sætter mig stille,
for jeg kan da stadigvæk spille,
så trækker jeg bælgen - lidt frem og tilbage,
og tankerne glider, til ungdommens dage.
Jah --- en del af de ting, som jeg ikke mer´ ka´.
Det ka´ min harmonika.