Min kære lille søster

	         C        G     C
Inger:	Min kære lille søster !
	             G7            C
	hvorfor er kinden din så rød?
	   C    G       C
	Så tankefuld du vandrer.
	   G7             C
	Du ligner fast en død.
	    G7              C
Lisbet:	Ak! Jeg har lært en sælsom ting,
	            G7             C
	derfor jeg går så tavs omkring!
	      C       G       C      F      G    C
	/.Jeg skænket har mit hjerte til en ungersvend:/


Inger:	O vogt dig for de svende!
	De elsker alle piger små,
	men tro i sind og tanke,
	ak, det er kun de få.
Lisbet:	Men, hvis af alle piger her
	kun jeg var den, han havde kær,
	/:Da sang jeg med de fugle højt i vilden sky:/

Inger:	Min kære, lille søster,
	ak! du er nu så ung endnu,
	ved ej, hvor de er falske
	og listige og snu.
Lisbet:	O! før bliver lærken falsk og grum,
	end falskhed i hans bryst får rum,
	/:så hvid som markens lilje er hans sind mod mig:/

Inger:	Min kære, lille søster!
	for første gang nu elsker du,
	og at det kan gå over,
	det tror du ikke nu.
Lisbet:	Nej! før flyr storken fra sine små,
	end hjertet mit skal fra ham gå.
	/:På jorden og i himlen vil jeg elske ham:/

Inger:	Min kære, lille søster!
	hvor ved du, at han elsker dig
	og vil din husbond være
	på jord, i himmerig?
Lisbet:	Han ser på mig med øjne blå,
	to store tårer i dem stå;
	/:da tro vi os i himlen hos Guds engle små:/