Når livets afmålte byrder

    G      Em      G   Em
Når livets afmålte byrder
    D7        D7       G     G
har slået sig mageligt ned,
   G          Em          G  Em
og hæftet sig fast som en burre,
   D  D7      D        G      G
vi slæber fra sted til sted.
   D         D           G  G
Så finder vi snart en grimasse
   D           D        G      G
og si´r: Jamen sådan er jeg!
  D          D          G   Em
I stedet for stadigt at spørge
         D       D       Em 
hvem der inderst inde er mig.


Er skæbnen tilfældige luner?
Er vejen på forhånd lagt,
af en der styrer en højere plan
med en ubønhørlig magt?
Hvis det er et svar, må vi sande
at vi bare flyder af sted
og klamrer os til hver en planke,
for ikke at bli´ trukket ned.

Vi har dog et valg som er vores.
Vi kan vælge at tro på os selv.
Så vi hører den indre stemme
som vi troed´ var tiet ihjel.
Og at tro på at kampen for selvværd
er en del af de livslange slag
der skal til for at glæden ved livet
kan vokse sig stærk, dag for dag.