Det ligner dig ikke, Nikkelaj

    C          F       C
Fru Hansen sad hjemme alene,
  C         G7        C
gemalen var nemlig på sold.
   C            G             F C
Og hun var lidt vred sku´ jeg mene,
   D7           D7         G7
da klokken blev langt over tolv.
    C                C
Ja, klokken den blev fem,
    C              C
før Hansen han kom hjem,
   C          C         G7    
en ven fulgte Hansen på vej, vej, vej.
   G7               G7
Og fruen sa´e: "Min Gud,
     G7            G7
hvor du ser rædsom ud,
    G7         G7         C    C    C
det ligner dig ikke, Nikkelaj, laj, laj!"

Nå, vennen fik Hansen af tøjet
og hjalp ham at komme i seng.
Og Hansen han nikked´ fornøjet
og mumled´ "Godnat, gamle dreng!"
Men fruen sa´e "Jo tak!
i mænd er noget rak,
at gå på galej uden mig, mig, mig!
Hun lyset slukkede
og lå og sukkede:
"Det ligner dig ikke Nikkelaj, laj, laj."

Men vennen sad inde i stuen
og syntes, at det var en skam.
Så listed´ han tyst ind til fruen
og lod, som om Hansen var ham.
Han kyssed´ hende lidt,
han kyssed´ hende tit,
hun sa´e: "Du må ikke dikke mig, mig, mig!"
Han trykked´ hendes arm.
"Men Gud, hvor du er varm
det ligner dig ikke Nikkelaj, laj, laj!"

Så listed´ han a´ ganske stille,
og han kom ej siden igen.
Men fruen, hun fik sig en lille
forskrækkelse senere hen.
Ja, sådan kan det gå,
der var ej vented´ små.
Men nu er nok Hansen så sej, sej, sej.
Han ved jo ej besked,
som du og jeg jo ved.
Den ligner skam ikke Nikkelaj, laj, laj!