Sig nærmer tiden.

    Em     H         Em     H7
Sig nærmer tiden, da jeg må væk,
    C     Am        Em/h   H
jeg hører vinterens stem - me;
    Em/g Am         H      E
thi også jeg er kun her på træk
E7/d  Am/c Am  Em         H7  Em
og    ha - ver andensteds hjemme.

Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
det hjertet ikke betynger,
og derfor lige glad nu og da
på gennemrejsen jeg synger.

Jeg skulle sjunge lidt mer måske –
måske vel også lidt bedre:
men mørke dage jeg måtte se,
og stormen rev mine fjedre.

Jeg ville gerne i Guds natur
med frihed spændt mine vinger,
men sidder fast i mit snævre bur,
det alle vegne mig tvinger.

Jeg ville gerne fra højen sky
udsendt de gladere sange;
men blive må jeg for kost og ly
en stakkes gældsbunden fange.

Tit ligevel til en smule trøst
jeg ud af fængselet titter
og sender stundom min vemodsrøst
med længsel gennem mit gitter.

Lyt og, o vandrer, til denne sang,
lidt af din vej du hidtræde!
Gud véd. Måske det er sidste gang,
du fører livsfangen kvæde.

Mig bæres for, som ret snart i kvæld
at gitterværket vil briste;
thi kvidre vil jeg et ømt farvel:
måske det bliver det sidste.